Klagegebyr
Klagegebyr
For at få en sag behandlet i Ankenævnet, skal du indbetale et klagegebyr.
Gebyret udgør 150,- kr.
Hvis du får helt eller delvist medhold i din klage, tilbagebetales gebyret af den indklagede virksomhed.
Gebyret kan indbetales til gironr. 70 26 501 eller til kontonr. 3574 3362 218 748.
Omkostninger erhvervsdrivende
I henhold til bekendtgørelse nr. 637 af 24. juni 2008 om omkostninger ved godkendte, private klager- eller ankenævn udstedt af Økonomi- og Erhvervsministeriet, samt Ankenævnets vedtægter, pålægges erhvervsdrivende i klagesager, hvor klager får helt eller delvist medhold i den fremsatte klage, at betale omkostninger for sagens behandling ved Ankenævnet.
Beløbet udgør kr. 2.741,-, såfremt klager får helt eller delvist medhold i sin klagesag.
Forliges sagen, udgør omkostningerne kr. 818,-
Såfremt den indklagede virksomhed løbende bidrager til Ankenævnets drift via medlemskab af brancheorganisationen HORESTA, skal der dog ikke betales yderligere for sagsbehandlingen.